Radevormwald – Helt ude i de tyske skove

Den smukke by Radevormwald ligger i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen – ca. 550 km fra den dansk/tyske grænse.

Destinationen benyttes af mange sportsgrene og anvendes også som kursussted. Svømmebassinet er 25 meter langt med seks baner og en varierende dybde på 140-225 centimeter. Der er startskamler i den ene ende af bassinet og konkurrenceur i svømmehallen.
I hallen findes også et fitnesscenter og wellnessområde, som kan benyttes mod betaling. Svømmehallen ligger 700 meter fra overnatningsstedet.

Der er indkvartering på fine og nyrenoverede dobbeltværelser for udøverne og enkeltværelser til lederne, hvis det ønskes. Stedet råder over i alt 53 værelser. Alle med eget bad/toilet. Derudover er der en bar, restaurant og lokaler til møder og analysearbejde.

I direkte forbindelse med overnatningen ligger flere aktivitetsmuligheder, hvis jeres svømmere ikke kan holde sig i ro. Indendørs er der flere sportshaller, bowlingbaner og skydebane. Hallerne er velegnet til dryland-træning, hvis man har ønsker om det under opholdet.
Lige udenfor er der basketballbane, tennisbane og et atletikstadion.

 

Pris

Kontakt os for at høre om mulighederne

Svømning

Lad os tage en snak

Skal I afsted på en sportsrejse eller træningslejr?

Der kan være mange gode spørgsmål, når man skal ud at rejse, så tag gerne kontakt.

Ring mig op

Se også disse destinationer