Flensborg – Bare en smuttur over grænsen

Vores nærmeste destination i Tyskland ligger blot en kort tur over grænsen, og det er lige præcis her, I skal hen for en fantastisk oplevelse.

Byen, der smyger sig ud til Flensborg Fjord, er indrammet af et maritimt miljø omkring havnen, der er absolut et besøg værd. Byens charmerende, lange gågade og det pulserende grænsehandelsmiljø er også nogle af de unikke træk, der gør dette sted særligt.

Vi har et tæt samarbejde med SG Flensburg-Handewitts akademi. Her finder I fremragende værelser, en hyggelig kantine og moderne styrketræningsfaciliteter. Fra akademiet er der kun 2 minutters gang til træningshallen, hvor bundesligaholdet også afholder deres daglige træninger.

Denne hal er fyldt med traditioner og ånder af topklasse håndbold. Under jeres træninger er det ikke ualmindeligt at dele træningslokale med bundesligaholdet, hvilket åbner op for muligheden for at blive inspireret eller nappe en selfie med nogle af verdens bedste håndboldspillere.

Storklubben har traditionelt været blandt de bedste i den tyske Bundesliga og kæmper næsten altid med i toppen om mesterskabet. Holdet har gennem årene haft adskillige danske landsholdsspillere, hvilket gør det ekstra spændende at besøge Flens-Arena under jeres ophold.

Tag med på denne korte, men intense oplevelse over grænsen, hvor håndbold, traditioner og spænding venter jer i Flensborg.

Pris

Kontakt os for at høre om mulighederne

Håndbold

Lad os tage en snak

Skal I afsted på en sportsrejse eller træningslejr?

Der kan være mange gode spørgsmål, når man skal ud at rejse, så tag gerne kontakt.

Ring mig op

Se også disse destinationer