Troyes – alt samlet ét sted
Centre sportif de l’Aube er et moderne sportscenter i Troyes, som er særligt velegnet til håndboldhold, der ønsker optimale rammer for en træningslejr.
Her er der kort afstand mellem overnatning, måltider og træningsfaciliteter, så holdet kan fokusere på træningen og det sociale fællesskab uden unødvendig transport. Centret ligger cirka 10 minutter fra centrum af Troyes.
Fremragende faciliteter
Centre Sportif de l’Aube råder over faciliteter til mange idrætsgrene – herunder en rigtig fin indendørshal bl.a. velegnet til håndbold. Med mange faciliteter, så kommer man aldrig til at kede sig. Her er altid noget at lave.
Overnatning tæt på træningsbanerne
Centret har 80 værelser med plads til op mod 185 personer. Værelserne er primært dobbelt- og tremandsværelser og har eget bad og toilet. Der er desuden gratis Wi-Fi og fælles opholdsrum.
Spisningen foregår i restauranten, som ligger i centeret sammen med værelserne.
Mere end bare håndbold
Mellem træningspassene er der gode muligheder for andre aktiviteter og fysisk træning. Centret har blandt andet atletikfaciliteter, fitnesscenter, tennis, svømmefaciliteter, klatring og flere indendørs sportsfaciliteter.
Ideelt til en seriøs træningslejr
Kombinationen af mange gode faciliter, indkvartering, forplejning og øvrige sportsfaciliteter gør stedet oplagt til både ungdomshold, seniorhold og akademier, der ønsker at kombinere intensiv træning med et stærkt socialt fællesskab.

Lad os tage en snak
Skal I afsted på en sportsrejse eller træningslejr?
Der kan være mange gode spørgsmål, når man skal ud at rejse, så tag gerne kontakt.











