EUROPÆISKE STORBYER
Vores ture til nogle af Europas største og smukkeste byer er den perfekte destination for skoler, der vil have en helt ekstraordinær oplevelse. Storbyerne er populære, fordi opholdet fint kan samtænkes med undervisningen hjemme på skolen.
Vi har mange gode samarbejder i byerne og kan derfor sammensætte hele jeres tur, så I bare skal koncentrere jer om at nyde og opleve. Vores force er, at vi mange steder har lokale guider, som kan være med på hele jeres tur – fra I ankommer til I forlader byen igen. De hjælper jer derfor med stort og småt under jeres ophold. Det er super betryggende og noget vores tidligere skolegæster har været virkelig glade for.
Hvis I ønsker at kombinere storbyoplevelserne med sport, så er det også en mulighed i alle byer. Vi sørger for at I har adgang til træningsfaciliteter, finder modstander til venskabskampe, billetter til topkampe eller træninger med gæstetrænere. Kontakt os for at høre om mulighederne for jeres skole eller efterskolelinje.
Barcelona
Cataloniens perle behøver næsten ikke nogen nærmere præsentation. En vidunderlig by med smukke arkitektoniske bygninger og seværdigheder ofte af den lokale verdenskunstner Gaudi. Barcelona er en by, hvor man bare kan gå og falde hen i de mange oplevelser, mens man glemmer tid og sted.
Barcelona er også lækker strand og havnemiljø, hvor det er muligt at bade og se de mange referencer til byens status som tidligere OL-by.
Derudover byder byen på sportsoplevelser i verdensklasse – endda med nogle af de største kanoner indenfor fodbold og håndbold. Turen til byen kan derfor kombineres med rundvisning på Nou Camp/Palau Blaugrana, og mulighed for at se top håndbold/fodbold/basketball live på stadion eller i Palau Blaugrana.
Overnatning og forplejning foregår på centrumnære hostels eller hoteller – alt efter jeres ønsker og budget.
Vælger I Barcelona, så garanterer vi oplevelser for livet.

Rom
Italiens hovedstad kræver nærmest ingen yderligere introduktion.
Rom er metropol for verdenshistorie, kunst og kultur. Rom er samlingspunkt for den katolske kirke. Rom er overdådige seværdigheder. Rom er mad i verdensklasse og Rom er topsport.
Oplev bl.a. klassikerne; Trevifontænen, Colosseum, Peters Kirken, Pantheontemplet, Forum Romano, Den spanske trappe eller Piazza Navona.
Eller prøv nogle anderledes aktiviteter; cykeltur i udkanten af byen, kanotur på en af de smukke søer eller bustur til Pompei.
Vi sørger for, at I får en uforglemmelig tur, uanset hvad I ønsker. Vi kan tilbyde følgende på jeres rejse; transport, overnatning, forplejning, booke besøg, guided ture med dansk/engelsktalende guide, billetter til seværdigheder/sport, træningsfaciliteter, venskabskampe. Har I andre ønsker, så løser vi som regel også det.

Paris
En forårsdag, hvor de mange tusind blomster er sprunget ud og parkerne dufter dejligt er titlen som verdens smukkeste by måske ikke helt skudt forbi, men det er naturligvis individuelt, hvad man synes.
Er man endnu ikke overbevist så kan et besøg på Louvre eller udsigten ud over Paris fra trappen foran den store, hvide Sacre-Coeur kirke i Montmartre måske overbevise den sidste skeptiker.
Paris er også ikoniske Notre Dame, Eiffeltårnet og Triumfbuen.
Udenfor Paris er Versailles-slottet og Disneyland overvejelserne værd. Lidt længere væk ligger Normandiets slagmarker fra D-dag og den amerikanske kirkegård, som et historisk indspark til fantastiske Paris.
Tæt på centrum findes masser af gode hostels og billige hoteller, som sørger for den autentiske stemning allerede fra morgenstunden, når der serveres croissanter og dejlige franske oste til dagens første måltid.

Budapest
Kendetegnene for Ungarn er høj kvalitet til rigtig gode priser. Tag til Ungarn, hvis I ønsker en spændende og uforglemmelig oplevelse.
Budapest er Buda og Pest adskilt af den smukke blå flod Donau, som løber gennem byen – oplev hvordan floden smelter by og natur fantastisk flot sammen fra bredden, på kædebroen Széchenyi lánchíd eller på en af de mange sejlture som tilbydes på floden.
Budapest er også kendt for sine mange kurbade. Det største og bedste er Széchenyi, som er et besøg værd, når musklerne er ømme og hovedet træt efter mange timer i byen.
Til de historieinteresserede er Szabadság Szobor på toppen af Gellertbakken et must, det er fortællingen om den russiske “befrielse” af Ungarn under afslutningen på 2.verdenskrig. Stedet er også en glimrende udkigspost udover byen.
I Budapest vil man ikke bo på hostel – her skal man altid vælge at bo på hotel pga. standard og de gode priser.

Berlin
Tysklands hovedstad og største by Berlin er en by man altid kommer tilbage til.
Afstanden er behagelig kort fra Danmark, men det er ikke kun derfor, at byen er så velbesøgt af mange danskere. Byen kan så meget og der er så meget at se på og opleve. Kontrasterne står i kø. Først og fremmest er der den østlige og vestlige del af byen, hvor arkitekturen er så forskel. Den ene bydel er ny og moderne, mens den anden er gammel og fyldt med historie.
De historiske spor fra 2. verdenskrig og “Den kolde krig” dukker op overalt og er perfekte til at forstå vores egen og Europas historie. Det er derfor oplagt at flytte historieundervisningen ud af klasseværelset og checke in på Checkpoint Charlie i Berlin, som er et af mange steder, som kan belyse historien. Derudover kan vi anbefale Hitlers bunker og koncentrationslejren Sachsenhausen lige uden for byen. Det er barske og lærerige oplevelser.
I Berlin er der masser af hostels med gode priser.

København
Når Danmarkshistorien ikke bare skal fortælles gennem en bog.
Oplev Folketinget, Nationalmuseet, Glyptoteket, Kastellet, Amalienborg, Christiania og Arbejdermuseet, samt en masse andre kulturhistoriske institutioner, når hovedstaden benyttes som rejsemål.
Byens mange muligheder give et perfekt afsæt for undervisningen i en lang række fag, som dansk, samfundsfag, drama, innovation og selvfølgelig historie.
Besøg streetfoodmarkederne, Tivoli, havnebadene og Strøget – en tur i Parken eller Det Kongelige Teater, hvis I skal have gode, afvekslende oplevelser.
Overnatning og bespisning foregår på egne madrasser, hostel eller hotel – alt efter jeres forventninger og budget.
