HÅNDBOLD2019-03-04T14:25:11+00:00

HÅNDBOLD

Som kunde hos os hjælper vi hele vejen med planlægningen ned til mindste detalje.

Herunder har vi samlet et fantastisk udpluk af unikke muligheder for den perfekte træningslejr eller uforglemmelige håndboldoplevelse. I år kan vi tilbyde endnu flere muligheder i Danmark, derudover har vi udvidet med helt ekstraordinære muligheder i mange europæiske lande med stolte og fantastiske håndboldkulturer. Vi samarbejder med dygtige partnere, som har lang erfaring med at sammensætte de bedste løsninger, som passer til jeres ønsker og behov.
Tag kontakt til os, hvis I ønsker et godt og uforpligtende tilbud.
Vi ser frem til at skabe den perfekte ramme om jeres forberedelser til den kommende sæson.

Danmark

JYLLAND, LOLLAND/FALSTER, KØBENHAVN, SJÆLLAND OG BORNHOLM.

I Danmark har vi stor erfaring med at tage i mod klubber og skoler, som ønsker nogle af de mange muligheder, som findes rundt om i landet. I Jylland er man altid tæt på nogle af landets bedste klubber – både ungdom og senior, det er derfor enkelt at få gode modstandere til kamp og træning. Vi har destinationer i nærheden af grænsen i syd, færgelejerne i nord og lufthavnen i midten. På øerne kan man få smukke naturoplevelser mellem træningerne, og i København kan turen kombineres med alt, hvad man ønsker sig i en pulserende storby. På de fleste destinationer er overnatning og træningsfaciliteter samlet under ét tag.

Arena Næstved:

På Sydsjælland ligger en af vores største og nyeste centre – Arena Næstved. Her er den samlede kapacitet på 6 håndboldbaner.

Under VM i 2015 for damer blev arenaen indviet med et brag og var én af bare fire spillesteder, der blev benyttet under slutrunden i Danmark.

Hovedarenaen har plads til ca. 3000 tilskuere og er med helt nyt Gerflor sportsgulv. Her er der plads til 3 håndboldbaner.

Forplejningen leveres af Arena Næstveds egen restaurant, der har fuld fokus på spændende og ernæringsrig kost, der passer perfekt til hårdtarbejdende sportsfolk.

Østersøens perle – Bornholm er en af Danmarks smukkeste øer.  

Vi kan tilbyde en anderledes oplevelse, hvor træningslejren kan suppleres med øens mange muligheder.

Her er enestående natur – store skove, fine sandstrande og stejle klipper. Øen byder også på masser af alternative aktivitetsmuligheder, der helt sikkert giver en minderig oplevelse.

Bornholm er også kendt for de mange lækre lokale råvarer, som bare må nydes, når man gæster øen.

Tidligere er Bornholm blevet brugt af både herre- og damelandsholdet.

Vi har stort set hele øen, som mulig destination. Hallerne er chamerende og med gode overnatningsmuligheder lige rundt om hjørnet. Det er muligt at bo I feriehytter, på vandrehjem og på flotte hoteller med smuk udsigt over Østersøen.

Send os jeres ønsker og vi sammensætter en træningslejr, der passer perfekt til jer.

Bornholm har færgeforbindelser fra Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. Derudover er det også muligt at flyve til Rønne. Vi sørger for afhentning ved færgeleje og lufthavn – samt transporten rundt på øen, som I må have brug for.

Guldborgsundhallerne

Træningsfaciliteterne er professionelle og lever op til enhver form for standarder hos professionelle håndboldklubber. Til dagligt danner hallerne ramme om Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) som spiller i kvindernes bedste håndbold række – Primo Tours Ligaen.

I Guldborgsund Hallerne er der også mulighed for at slappe af mellem træningspassene, her tilbydes hele to 2 svømmecentre der begge tilbyder wellness, spa og sauna.

Udover gode træningsfaciliteter gør stedet ekstra meget ud af forplejningen, der skal være sund, rigelig og nærende og som kan fuldende en aktiv dag. Forplejningen leveres af Hotel Falster, der også faciliterer træningslejrens overnatningen, enten på selve hotellet eller Radsted Hus, som lig-ger kun 5 minutters kørsel fra hallerne.

Stedet tilbyder yderligere et fitnessrum, møderum og muligheder for tøjvask.

Kontakt os på jp@sportteamnetwork.com eller telefon +45 81 73 44 74 – vi sammensætter et tilbud efter jeres ønsker.

HIRTSHALS IDRÆTSCENTER

I det nordlige Jylland ligger Hirtshals Idrætscenter. Her tilbydes håndboldhal med nytkombi-elastisk Taraflex gulv, samt svømmehal, og ambitiøst motionscenter.

Hirtshals Idrætscenter har mange års erfaring i at afholde træningsophold for klubber i mange sportsgrene. I kan derfor være sikre på professionel service og forplejning. Der er muligheder for 70-75 overnattende gæster.

Centeret er placeret i kort afstand til motorvej og færgeleje

I Nordjylland findes rigtig mange dygtige klubber med store traditioner – vi finder de perfekte træningspartnere til jer.

KLOSTERHALLEN

“Et moderne og spændende idrætscenter i det sydvestlige Sønderjylland”

Her er der plads til hele klubben. 2 haller DJS Arenaen med plads til yderligere to håndboldbaner giver masser af muligheder under træningslejren. Udnyt også de mange haller til pladsspecifik træning – muligheder man sjældent har i dagligdagen.

Idrætscenteret kan også tilbyde adgang til fitnesscenter, keglebaner og udendørs tennisbaner. I tillæg råder centeret også over inden- og udendørs svømmebassiner.

Overnatningen foregår i 6 personers luksus hytter med udsigt til dejlige naturområder. Alle hytter har eget bad og toilet, samt køkkenafdeling.

Kontakt os på jp@sportteamnetwork.com eller telefon +45 81 73 44 74 – vi sammensætter et tilbud efter jeres ønsker.

MARIBOHALLERNE

Serviceniveauet er højt – “Her kan alt lade sig gøre”

Stedet er Lollands største idrætsanlæg med bl.a. to håndboldhaller, svømmehal, motionscenteret Fysiosport, keglebaner og mødelokaler.

Gennem årene er der blevet afholdt mange landskampe – såvel herre-, dame- som ungdomslandskampe i Hal 2. Lyset i Hal 2 er beregnet til TV-transmissioner og der findes en TV-platfom til at optage kampe eller træning fra.

Svømmehallen indeholder infrarød sauna, som adskiller sig fra almindelig sauna ved at kroppen bliver opvarmet af infrarøde stråler.

Det giver en helt speciel velvære og er gavnligt for en masse kropsfunktioner, bl.a. kan det have en positiv effekt på muskelinfiltrationer og gigt. Der ud over sætter den ogsåforbrændingen i vejret.

Der er flere forskellige muligheder for overnatning. Ønsker man en billig løsning, såkan der overnattes i klublokalerne, hvor man selv medbringer udstyr. En løsning med bedre komfort findes i Maribo, hvor man indkvarteres på et dejligt hotel.

Kontakt os på jp@sportteamnetwork.com eller telefon +45 81 73 44 74 – vi sammensætter et tilbud efter jeres ønsker.

RIBE FRITIDSCENTER

Invactor Arena er en del af centeret og et af tilholdsstederne for ligaklubben Ribe/Esbjerg, der spiller en del af deres hjemmekampe her. Ribe Fritidscenter har været gennem en stor modernisering, så det lever op til kravene fra ambitiøse topklubber.

Afholdes træningslejren her fås en oplevelse i moderne og professionelle rammer, mensamtidig fornemmer man også en duft af nostalgi, som strækker sig tilbage til Ribe HKsstorhedstid i 1980erne og 90erne.

Ribe fritidscenter råder over tre haller, svømmehal, stort trænings- og motionscenter med moderne udstyr fra bl.a. TechnoGym.

Overnatningen foregår hos Danhostel vandrehjem med fantastisk udsigt over historiske Ribe med den store flotte Domkirke ragende op over byens tage. Giv spillerne en historisk og kulturel oplevelse mellem træningerne og nyd Danmarks ældste bys mange fantastiske bygninger og brostensbelagte gader og pladser.

Kontakt os på jp@sportteamnetwork.com eller telefon +45 81 73 44 74 – vi sammensætter et tilbud efter jeres ønsker.

RØDDING CENTRET

Mellem Ribe og Kolding findes dette unikke center. Her kan man både få opfyldtønskerne om gode træningsfaciliteter og fine muligheder for at lave aktiviteter mellemtræningerne.

I centeret findes to håndboldhaller, svømmehal, fitnesscenter, bowlingbaner, billard, bordtennisborde  og biograf.

Når der er brug for restitution kan svømmehallens mange muligheder benyttes. Her findes sauna, tyrkisk bad, tylarium, koldvandskar og spa.

Overnatningen foregår i sovesale eller på værelser.

I lokalområdet findes flere liga- og 1.divisionsklubber, som mulige træningspartnere.

Kontakt os på jp@sportteamnetwork.com eller telefon +45 81 73 44 74 – vi sammensætter et tilbud efter jeres ønsker.

SKÆRBÆK SPORT- OG EVENTCENTER

Bare 30 km fra den tyske grænse ligger dette fantastiske sportscenter. Centeret er udstyret med alt hvad man behøver, for at afvikle den perfekte træningslejr.

Sportcenteret består af 2 sportshaller, fitnesscenter og svømmehal med spabad. Derudover findes mødelokaler med AV-udstyr. Som adspredelse fra træningen kan centeret også tilbyde flotte bowlingbaner og Gokart i nærheden.

Overnatningen foregår i lækre ferielejligheder med plads til 7 personer.

Skærbæk Sport- og Eventcenter er gennem mange år blevet benyttet af Dansk Håndbold Forbund i forbindelse med træningslejre og U-landskampe.

Kontakt os på jp@sportteamnetwork.com eller telefon +45 81 73 44 74 – vi sammensætter et tilbud efter jeres ønsker.

TØNDER SPORT OG FRITIDSCENTER

Helt i syd, på grænsen til Tyskland er dette kæmpe center placeret. Centeret indeholder fire håndboldhaller, motionscenter og pulszone.

Når der er pause i håndboldtræningen, så er der mulighed for en masse andre aktiviteter, herunder svømmehal, klatrevæg, mødelokaler, squash- og tennisbaner, samt pool- og bordtennisborde.

Centret er med dets mange muligheder velegnet til den store klub, der skal på fællestur, men også det enkelte hold, der ønsker et godt træningsophold med mange muligheder.

Placeringen tæt på grænsen til Tyskland giver mulighed for både danske og tyske træningsmodstandere – vi finder modstanderen, der passer til jeres ønsker og behov.

Overnatningen foregår på hyggelige 4-6 personers værelser på Danhostel.

VILDBJERG SPORTS- KULTURCENTER

Midt i Jylland – med gode tog- og motorvejsforbindelser – finder du Vildbjerg Sports- & Kulturcenter.

På samme matrikel forefindes 2 flotte haller (hal 2 indviet i 2015) – 400m2 nyindrettet fitness – svømmehal med varmtvandsbassin og spa – 30 fodboldbaner – tennisbaner – udendørs motionssti – mødelokaler med moderne av-udstyr – 32 værelser, alle med tv,wifi og naturligvis eget badeværelse.

Sidst – men ikke mindst – eget køkken, der tilbereder sund og lækker forplejning – på tider der passer JerJ

Stedet har afviklet vellykkede træningsophold for bl.a. flere liga-klubber, de danske U21-herrer og det svenske kvinde-landshold som optakt til OL-kvalifikationen i 2016.

Frankrig

TRÆN OG SPIL IMOD DE BEDSTE

Paris, Nice, Nantes, Besancon og Mulhouse er nogle af de mange destinationer vi kan tilbyde i fantastiske Frankrig. Vi tilbyder oplevelser fra øverste hylde, både på og udenfor håndboldbanen. På banen foregår træning og kampene i flotte franske haller – vi hjælper selvfølgelig med at arrangere træningskampe mod lokale klubber. Overnatning foregår på fine hoteller eller hostels, som er specialister i overnattende sportsfolk. Her er ro og forplejning, der giver energi til mange timers træning. 

Specielt for skoler 

De store franske klubber har alle tilknyttet akademier, hvor dygtige unge franske spillere udvikler deres talent. Vi kan selvfølgelig arrangere træninger med dem, samt invitere jer til at få et indblik i den franske talenttræningskultur. De franske trænere stiller gerne op og fortæller om deres erfaringer og diskuterer deres tilgang. Hos storklubberne arrangerer vi også besøg, hvor træningen kan overværes, vi kan sætte interviews med trænere/spillere op, sørge for adgang til turneringskampe i den franske liga og Champions League (gratis eller til meget fordelagtige priser). Vi leverer mange muligheder for minderige oplevelser. I Frankrig anbefaler vi, at opholdet kombineres med kulturelle oplevelser, såsom guided tours i de smukke byer, museumsbesøg eller smagsprøver på de mange madmæssige franske fristelser.

Ungarn

I Ungarn har vi enestående muligheder for at tilbyde træningslejre og håndboldoplevelser i det håndboldpassionerede land – tilholdssted for storklubberne Györ og Veszprem. Kendetegnene for Ungarn er høj kvalitet til rigtig gode priser. Tag til Ungarn, hvis I ønsker en spændende og uforglemmelig oplevelse. Vores samarbejdspartner har et kæmpe netværk i Ungarn, som giver os muligheden for at tilbyde de bedste træningsfaciliteter, lækre overnatningsmuligheder og dygtige træningsmodstandere. Vi tilbyder muligheder for elite, bredde og ungdom – klubber og skoler. Vi tilbyder de bedste haller og lækreste hoteller, fordi I skal forkæles på turen. Hvis der er andre ønsker til overnatning/forplejning, så finder vi også ud af det. Vi anbefaler, at opleve et af storholdenes hjemmekampe, hvor I vil møde 5-6000 medrivende og dedikerede fans, som laver en stemning, man ikke kan forestille sig. Det er enestående og hårrejsende.

Sverige

Tæt på grænserne til Danmark og Norge er størstedelen af vores destinationer placeret, hvilket gør det enkelt, at komme dertil med færge eller bus. Kendetegnende for vores muligheder er, at at de ligger tæt på senior- og ungdomseliteklubber. Det betyder at kvaliteten på modstanderne er helt i top. Der kan også arrangeres samtræninger, hvis man gerne vil det. Generelt er overnatningsfaciliteterne i top og hallerne er lyse og moderne. Vores værter er vant til gæster, leverer altid god service og løser store og små udfordringer, som kan opstå undervejs.

Holland

Beliggenheden tæt på den tyske grænse giver gode muligheder for at nå denne destination før strømmen på telefonen er opbrugt. Stedet kan udover håndbold benyttes af mange andre idrætsgrene. Stedet ligger smukt og er et utraditionelt sportskompleks placeret midt i naturen. Bygget i 2008 og fremstår meget flot. Her er gode haller og hollandske elitehold i nærområdet. Overnatningen foregår i flotte canadiske bjælkehytter. I området er der muligheder for mange forskellige aktiviteter, så som: Paintball, Kanosejlads, tennis, golf, fodbold, bueskydning, klatring, Go-kart osv. Opholdet kan kombineres med en tur til Gronningen eller Amsterdam.

Slovenien

Håndboldmæssigt er Slovenien virkelig værd at holde øje med. De producerer så mange dygtige spillere i forhold til landets størrelse. Med SportTeamNetwork kan I komme i nærkontakt med den slovenske håndboldkultur og få masser af inspiration til den daglige udviklende træning. I Slovenien bor I selvfølgelig på flotte kystnære hoteller, der i ferieperioden bruges af turisterne. Kvaliteten er derfor i top og mulighederne mange, når der ikke lige er håndboldtræning på programmet. Der er masser af liv og muligheder ved strandkanten, som helt sikkert skal udfordres – uanset tidspunkt på året.

Polen

Ved den polske Østersøkyst ligger dette smukke resort. Her er små og store haller, svømmehal med badeland, kæmpe træningscenter og wellnessmuligheder. Den dejlige strand kan bruges til fysisk træning eller en dukkert i det lækre havvand. Destinationen kan hurtigt nåes med færge fra Sverige eller Danmark (Szczecin – ca. 130 km fra Kolberg). Det er også muligt at flyve til en en lufthavn, som ligger i nærheden. Selvom Polen er et moderne europæisk land i fremdrift, så er priserne stadig overraskende billige. Pengene rækker langt og komforten er helt i top.

Italien

Tæt på den Norditalienske kyst findes dette lækre område. Flotte sandstrande med mulighed for vandaktiviter, når der er pause fra håndboldtræningen i den meget fine hal. Overnatning på 1 eller 2 personers værelser. Der er både fitnesscenter og wellnessmuligheder på centeret. Trods disse mange gode muligheder, er priserne meget fornuftige. Stedet bruges også til et af Italiens største håndboldstævner.

Tjekkiet

Indkvartering på Sportshotel – 15 min i tog fra centrum af Prag. Sportshotellet er af meget høj standard og flot placeret ved en dejlig sø. Lækre værelser, spa, pool, sauna og mulighed for at bestille massage. Hotellet kan også benyttes i forbindelse med påskestævnet i byen. Det er dog en god idé, at bestille i meget god tid, da stedet er meget populært. Et ophold i Prag giver mulighed for at møde en ny spændende håndboldkultur med masser af passion og hjerte. Udover de gode træningsforudsætninger byder Prag på masser af kulturelle muligheder, shopping osv. Lufthavnen er kun 10 minutters kørsel fra hotellet.

Norge

BETAGENDE OG BJERGTAGENDE

Smukke Norge byder sommer og vinter på storslåede naturoplevelser. Vandreture på fjeldet, langrendsture i udfordrende terræn, alpint skiløb på løjper for alle, uanset niveau, og kælkekørsel på kilometerlange bakker er nogle af de mange muligheder, der skal afprøves, når der er pause fra træningerne i hallen. I Norge har vi aftaler i syd – tæt på grænsen til Sverige. Det giver mulighed for at komme forholdsvis hurtigt til Norge via færgen Frederikshavn-Gøteborg. I sportsbyen Lillehammer, som er tidligere vært for OL kan I komme helt tæt på et unikt træningsmiljø. OL-værtskabet har sat sit tydelige præg på byens mange sportsfaciliteter, som er helt fantastiske. I byen bor og træner en stor del af Norges – dvs. verdens allerbedste skisportsudøvere. De skal naturligvis have de bedste rammer og faciliteter – og det har de. Vi tilbyder haltræning i Håkons Hallen, hvor Danmark vandt EM i 2008. Her er to håndboldbaner og masser af muligheder for fysisk træning: Indendørs løbebane, kæmpe træningscenter delt i tre (maskiner, kredsløb og frie vægte) og basisrum med alt udstyr til den skadesforebyggende træning. Ankommer I sommer eller vinter, så har Lillehammer fantastiske muligheder for alternativ fysisk træning eller bare gode oplevelser, som binder spillerne sammen. I området findes træningsmodstandere på alle niveauer – gode klubber og ambitiøse idrætsskoler.

Kroatien

Kroatien er håndbold, passion og skønne omgivelser. Minder meget om Italien men er oftest billigere, selvom hotellerne er flotte med store swimmingpools. Det er også muligt at bo i lejligheder og bungalows, hvis I er mange afsted. Kroatien er en af vores flotteste destinationer. Her er alt, hvad I behøver. Masser af aktivitetsmuligheder i fritiden eller bare afslapning ved pool eller strand. Styrketræningsfaciliteter med moderne maskiner og frie vægte. Kroatien er på alle niveauer en stor håndboldnation, så kvaliteten på træningsmodstanderne er selvfølgelig i top – vi finder nogen der matcher jeres niveau.

Grækenland

Destinationen ligger ca. 75 km vest for Athen og 5 km fra den kosmopolitiske kurby Loutraki. Med smuk udsigt over Gerania-bjergene og Corinth-golfen. Stedet benyttes af det græske landshold, men flere andre landshold har også tidligere været indlogeret. Som alternativ aktivitet kan en opvarmet 25 meter udendørs swimmingpool med seks baner benyttes. På forespørgsel kan andre aktiviteter såsom klatring, bueskydning, vandring eller mountainbike tur arrangeres. Hotellet har 55 værelser med plads til mellem 2 og 16 personer på hver. Hotellets store restaurant tilbyder måltiderne som spændende buffetter.

Schweiz

Nær grænsen til Tyskland ligger håndboldbyen Schaffhausen omgivet af smuk smuk natur, bl.a. vandfaldet Rhin Falls – vandfaldet er Europas største vandfald, det er 150 m bred og 23 m høj. Hallen i Schaffhausen blev bygget i 2012 og et af det mest moderne anlæg i hele Europa. Her er plads til 3500 tilskuere og i alt 4 baner. Stedets kvaliteter bekræftes af, at det schweiziske landshold bruger faciliteterne, når de samles. Yderligere har Barcelona, Fuchse Berlin og Rhein-Neckar Löwen også tidligere henlagt deres forberedelse til Schaffhausen. Hotellet er 4-stjernet og indeholder større og mindre værelser: Til de lange drenge og piger kan det oplyses at sengene er hele 2,20 meter lange. Sov godt.

Spanien

Hvis turen skal være smuk og eksotisk, så kan vi tilbyde ophold på flere af de kendte spanske øer; Lanzarote, Lloret de Mar, Callella og Fuerteventura . Udover at være særdeles turistvenlige, så er der også gode faciliteter til håndboldtræning, alternativ træning og afslapning. Destinationerne er særdeles velegnet, hvis man gerne vil have behagelige temperature, specielt i vinterhalvåret. Udover mulighederne på de spanske øer, så er Barcelona også en mulighed. Her er fodbold og håndbold på aller øverste niveau. Byen er i sig selv et besøg værd. Flotte seværdigheder, strand og meget hyggelig atmosfære.

Tyskland

Kom tæt på de store stjerner i Bundesligaen – vi kan arrangere, at I overværer træninger på absolut topniveau, mødes med spillere/trænere til en snak om livet i en professionel klub eller måske ønsker I at se en medrivende Bundesligakamp med god stemning og action på banen. På vores mange spændende lokationer vil I opleve den dejlige tyske gæstfrihed. Nord, syd, øst og vest – i hele landet kan vi tilbyde faciliteter, der passer til jeres ønsker og pengepung. Overnatning på flotte hoteller eller billigere hostels – I bestemmer.

Østrig

Kom tæt på de store stjerner i Bundesligaen – vi kan arrangere, at I overværer træninger på absolut topniveau, mødes med spillere/trænere til en snak om livet i en professionel klub eller måske ønsker I at se en medrivende Bundesligakamp med god stemning og action på banen

På vores mange spændende lokationer vil I opleve den dejlige tyske gæstfrihed. Nord, syd, øst og vest – i hele landet kan vi tilbyde faciliteter, der passer til jeres ønsker og pengepung. Overnatning på flotte hoteller eller billigere hostels – I bestemmer.

Alle steder er træningsfaciliteter helt i top.

FODBOLD

GYMNASTIK

SVØMNING

KONTAKT OS

KONTAKT OS

ALLEREDE IDAG

ALLEREDE IDAG

KONTAKT NU