FODBOLD2019-03-04T13:48:55+00:00

FODBOLD

Som kunde hos os hjælper vi hele vejen med planlægningen ned til mindste detalje.

Herunder har vi samlet et fantastisk udpluk af unikke muligheder for den perfekte træningslejr eller uforglemmelige fodboldoplevelse. I år kan vi tilbyde endnu flere muligheder i Danmark, derudover har vi udvidet med helt ekstraordinære muligheder i mange europæiske lande med stolte og fantastiske fodboldkulturer. Vi samarbejder med dygtige partnere, som har lang erfaring med at sammensætte de bedste løsninger, som passer til jeres ønsker og behov.
Tag kontakt til os, hvis I ønsker et godt og uforpligtende tilbud.
Vi ser frem til at skabe den perfekte ramme om jeres forberedelser til den kommende sæson.

Danmark

Jylland, Lolland/Falster, København, Sjælland og Bornholm

I Danmark har vi stor erfaring med at tage i mod klubber og skoler, som ønsker nogle af de mange muligheder, som findes rundt om i landet. I Jylland er man altid tæt på nogle af landets bedste klubber – både ungdom og senior, det er derfor enkelt at få gode modstandere til kamp og træning. Vi har destinationer i nærheden af grænsen i syd, færgelejerne i nord og lufthavnen i midten. På øerne kan man få smukke naturoplevelser mellem træningerne, og i København kan turen kombineres med alt, hvad man ønsker sig i en pulserende storby.

På de fleste destinationer er overnatning og træningsfaciliteter samlet ét sted.

Tyskland

Bundesliga på budget

Tyskland er et rigtig fodboldland med masser af passion og gode muligheder for fantastiske fodboldoplevelser. Vi sørger for uforglemmelige dage med masser af træning, fællesskab og kanon stemning på de mange store stadioner, hvor Bundesligaklubbernes stjerner helt sikkert vil henrykke og begejstre jeres spillere.

I Tyskland er organiseringen altid i top, der er styr på det hele. I er derfor i sikre hænder, hvis I vælger at tilbringe turen på en af vores tyske destinationer. Tyskland er et godt valg, hvis I ønsker at benytte bus som transportmiddel. Vores destinationer ligger i fin køreafstand fra den dansk/tyske grænse.

Stuttgart er hovedstaden i Baden-Wuerttemberg. Indkvartering og træningsbaner ligger i bydelen Bad Cannstatt, som er den ældste og mest befolkede bydel. Sportscentret ligger lige ved siden af ​​Mercedes-Benz Arena – hjemsted for bundesligaklubben VFB Stuttgart

 Overnatning

Pensionatet tilbyder i alt overnatning for op til 155 personer, hovedsagelig i tre- og fire personers værelser. Der er også et par dobbeltværelser til rådighed. Syv værelser er tilgængelige for kørestolsbrugere. Derudover har huset en stor spisestue, fire fællesarealer, en restaurant og to fuldt udstyrede mødelokaler.

Alternative aktivitetsmuligheder

Ved sportscenteret er der mulighed for beachvolley og skøjteløb i vintermånederne.

Overværelse af en hjemmekamp med VFB Stuttgart, hvis de spiller hjemme under jeres træningslejr. Men også en stadion rundtur, et besøg på Mercedes-Benz eller Porsche Museum er turen værd.

Holland

Destination ligger tæt på den tyske grænse og giver gode muligheder for at nå frem før strømmen på telefonen er opbrugt. Stedet kan benyttes af mange forskellige idrætsgrene, der er derfor mange fritidsmuligheder, når der er pause i træningerne.

I området er der muligheder for mange forskellige aktiviteter, så som: Paintball, Kanosejlads, tennis, golf, bueskydning, klatring, Go-kart osv.

Stedet ligger smukt og er et utraditionelt sportskompleks placeret midt i naturen. Bygget i 2008 og fremstår meget flot. Her er gode træningsforhold og hollandske eliteklubber i nærområdet. Overnatningen foregår i flotte canadiske bjælkehytter.

Frankrig

Træn og spil imod de bedste

Paris, Nice, Nantes, Besancon og Mulhouse er nogle af de mange destinationer vi kan tilbyde i fantastiske Frankrig. Vi tilbyder oplevelser fra øverste hylde, både på og udenfor banerne. På banen foregår træning og kampene i flottefranske omgivelser – vi hjælper selvfølgelig med at arrangere træningskampe mod lokale klubber.

Overnatning foregår på fine hoteller eller hostels, som er specialister i overnattende sportsfolk. Her er ro og forplejning, der giver energi til mange timers træning.

Vi leverer mange muligheder for minderige oplevelser. I Frankrig anbefaler vi, at opholdet kombineres med kulturelle oplevelser, såsom guided tours i de smukke byer, museumsbesøg eller smagsprøver på de mange madmæssige franske fristelser.

Spanien

Hvis turen skal være smuk og eksotisk, så kan vi tilbyde ophold på flere af de kendte spanske rejsedestinationer; Tenerife, Lloret de Mar, Callella og Mallorca. Udover at være særdeles turistvenlige, så er der også gode faciliteter til alle former for træning og afslapning. Destinationerne er særdeles velegnet, hvis man gerne vil have behagelige temperature, specielt i vinterhalvåret.

Udover de kendte feriesteder, så er Barcelona også en mulighed. Her er fodbold og håndbold på aller øverste niveau. Byen er i sig selv et besøg værd. Flotte seværdigheder, strand og meget hyggelig atmosfære. Vi tilbyder hoteller der kan rumme hele skolen eller mange hold, hvis I gerne vil samlet afsted.

Tjekkiet

Landet er gode oplevelser, attraktive priser og meget venlig lokalbefolkning, som altid er klar til at hjælpe og give gode råd.

Vi anbefaler ture til Prag og Pilsen, som begge leverer gode faciliteter og fede kulturelle muligheder.

Sportsområdet ligger omkring 15-20 minutters kørsel nord øst fra centrum og den gamle bydel.

Hotellets faciliteter
Hotellet har ti værelser (maksimal kapacitet 50 personer), restaurant, bar, terrasse, et afslapningsområde med sauna og spabad, flere mødelokaler og gratis trådløs internetadgang. Wellness Hotellet byder på sauna og boblebad.

Værelser
De ti komfortable værelser har alle et badeværelse med bruser og toilet, gratis trådløst internetadgang og er udstyret med fire senge hver. Indkvartering er normalt for trænere i dobbeltværelser og spillere i flersengsværelser. Et værelse er tilgængeligt for kørestolsbrugere. Tv kan leveres på stedet.

Sport
Der er otte tennisbaner, to beachvolleyballbaner, to fodboldbaner og en multifunktionsbane (badminton, fodboldtennis mv.) ved hotellet.

Attraktioner i nærheden
Der er en indendørs paintballbane i nærheden af hotellet.

Vi anbefaler en tur til Prags gamle bydel, hotellet ligger tæt ved offentlig transport. Spørg venligst efter tips til udflugtsmuligheder (kampe i Gambrinus liga med Sparta Prag og, Slavia Prag, besøg på et bryggeri, byrundtur osv). Et ophold i Prag giver mulighed for at møde en ny spændende kultur med masser af passion og hjerte.

Udover de gode træningsforudsætninger byder Prag på masser af kulturelle muligheder, shopping osv.

Lufthavnen er kun 10 minutters kørsel fra hotellet

Overnatning på 4-stjernet hotel m. fuld forplejning

Kort om destinationen

Pilsen er den største by i det vestlige Tjekkiet (180.000 indbyggere). Byens centrum ligger ca. 10 minutters kørsel fra hotellet. Hotellet består af 150 værelser. Værelserne er rummelige, indeholder alt det nødvendige og eget bad. På holdet findes et mindre fitnessrum, som kan benyttes efter aftale. Derudover råder hotellet over et mindre wellnessområde med spa, sauna og massagestole. Måltiderne serveres i hotellets restaurant.

Attraktioner i nærheden
Paintballbane
Besøg på et bryggeri
Go-cart

HÅNDBOLD

GYMNASTIK

SVØMNING

KONTAKT OS

KONTAKT OS

ALLEREDE IDAG

ALLEREDE IDAG

KONTAKT NU